Tandlæge i Køge
Patientsikkerheden er i top!
Som led i den landsdækkende kontrol af tandlægeklinikker har vi i går haft besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed!
Vi kan prale af at have fået den flotteste – sjældent givet score 0🎉
Vi er SÅ stolte og glade🎉
Velkommen til Tandlægeklinik Bodil Diernæs
På vores moderne tandlægeklinik i Køge vil du opleve, at der er en rolig atmosfære og tid til at lytte. I lokalerne har vi bestræbt os på at skabe trygge og tillidsvækkende rammer, så du får en god patientoplevelse.
Du vil allerede lægge mærke til den venlige og omhyggelige betjening, når du ringer og bestiller tid til undersøgelse eller samtale om dine aktuelle behov for tandbehandling. Vi lægger en ære i at give vores patienter en behagelig og personlig oplevelse hos tandlægen – lige fra første opkald til afsluttet behandling.
Vi ved, at mange lider af tandlægeskræk, og at det afholder dem i at komme til tandlægen. Som din lokale tandlæge i Køge, vil vi meget gerne hjælpe dig med at mindske din frygt, så du kan få en positiv oplevelse hos tandlægen, og vi kan bevare dine tænder og tandkød sunde og raske. Du vil blive mødt af en imødekommende og tålmodig tandlæge, der vil give sig god tid under behandlingerne, så du under hele forløbet føler dig tryg og veltilpas.
Har du akutte tandsmerter og har brug for en akut tandlæge, hjælper vi dig gerne med at finde en tid samme dag, du ringer.
Gode tænder, giver glade grin!
Tandbehandlinger – I Køge
Vi udfører den mest kompetente faglige tandbehandling baseret på den nyeste forskning. Klik ind under vores behandlinger, for at se hvad vi som tandlæge kan tilbyde dig.
Vores viden bliver opdateret gennem kurser og videreuddannelse, hvilket afspejles i vores valg af teknikker og materialer. Det er vigtigt at følge den udvikling, der altid finder sted i vores fag. På den måde kan vi sikre, at vores kompetencer vokser i takt med forbedrede behandlingsmetoder, så vores patienter er garanteret de bedste løsninger inden for tandpleje og – behandling.
Tandpleje i høj kvalitet til fornuftige priser
Vi yder tandlægebehandlinger- & pleje i høj kvalitet til yderst fornuftige priser, så du altid går fra tandlægeklinikken med et smil på læben.
Tandklinikken ligger centralt i Køge, så kig forbi eller giv os et opkald, hvis du leder efter en tandlæge du kan stole på. Vi vil med glæde byde nye patienter velkommen i klinikken, så søger du en ny tandlæge i Køge, er vores team af medarbejdere klar til at give dig vores bedste behandling.
Vi ligger i stueetagen og har nemme adgangsforhold.
Vi har også nem adgang til parkering.