Derfor er fluor så godt for vores tænder

Da fluor i tandpastaen blev opfundet, skete der et drastisk fald af huller i tænderne, og antallet af mennesker, der skulle have gebis i en ung alder, faldt også markant. Fluorholdig tandpasta er meget vigtigt i forhold til forebyggelse af huller i tænderne, da det beskytter tænderne på en helt anden måde end ellers muligt.

Derfor beskytter fluor

Yderst på alle vores tænder er et lag emalje, som beskytter vores tænder. Emaljen kan blive slidt og tynd på forskellige måder blandt andet ved for hård tandbørstning og ved indtag af syreholdige fødevarer. Fluor i tandpasta har en vigtig betydning ift. at beskytte emaljen, da fluor gør tænderne mere modstandsdygtige over for blandt andet de syreholdige fødevarer såsom appelsinjuice og cola. Ved indtag af meget syreholdige produkter er det dog bedst som den umiddelbare beskyttelse af tænderne at skylle efter med vand. Men hvis du bruger fluorholdig tandpasta til din daglige tandbørstning to gange om dagen, så vil du give dine tænder en god beskyttelse.

Ved stor slitage på emaljen

Hvis dine tænder for eksempel har en meget tynd emalje, kan det også nogle gange være en god idé at få en ekstra forebyggende fluorbehandling hos din tandlæge. Din tandlæge kan pensle dine tænder med fluor på de steder, som særligt trænger, og på den måde kan du give ekstra beskyttelse til dine tænder. Tandlægen kan også lave en såkaldt lakforsegling på kindtændernes tyggeflade, så de beskyttes yderligere.

Brug den rigtige tandpasta

Da fluor har en vigtig betydning for dine tænder, er det bedst at bruge en fluorholdig tandpasta. Der findes mange forskellige former for fluorholdig tandpasta, og da der er delte meninger om, hvorvidt større mængder fluor kan have en negativ effekt på vores helbred, kan det være en god idé at vælge en tandpasta med et lavt indhold af fluor, parabener og kemi, som for eksempel Zendiums eller Änglemarks tandpastaer. De har et lavere indhold af de stoffer, som muligvis kan være usunde for os. Herudover er det en god idé at nøjes med en lille klat tandpasta, som svarer til størrelsen af din lillefingernegl.

Din livsstil

Når det kommer til sunde og stærke tænder, har din livsstil også stor betydning ud over den daglige pleje med tandbørstning. Hvis du undgår større indtag af meget syreholdige produkter såsom appelsin juice og cola, og du skyller munden med vand efter indtag af især syreholdige fødevarer, så har du også gjort en vigtig indsats for at beskytte dine tænders emalje. Med en stærk emalje vil dine tænder ikke være så udsat for huller og andre tandproblemer, som kræver større og mere omkostningsfyldte tandbehandlinger.

Forebyggelse er bedre end behandling

Hvis du ønsker at bevare dine tænder i flot stand resten af livet, er forebyggende tandpleje en af de vigtigste indsatser for at beskytte dine tænder. Plejer du dine tænder grundigt hver dag skaber du det bedste grundlag for sunde tænder, og du mindsker...

Har du tandpine

Bestil en tandlægetid Hvis du har tandpine, kan det skyldes flere årsager. Nogle af de mest almindelige årsager til tandpine kan blandt andet være betændelse i en nerve i tanden, en knækket tand, betændelse i rodspidsen på en tand, for mange bakterier på tænder og...

Tre råd til dig med tandlægskræk

Mange mennesker lider af tandlægeskræk, og tandlægeskræk er en stor gene, som gør et tandlægebesøg til en ubehagelig oplevelse. For at det ikke skal gå ud over tænderne, er der flere ting, man kan være opmærksom på for at komme sin frygt til livs. Det kan nemlig have...