56 65 07 27

Har du tandpine?

Bestil en tandlægetid

Hvis du har tandpine, kan det skyldes flere årsager. Nogle af de mest almindelige årsager til tandpine kan blandt andet være betændelse i en nerve i tanden, en knækket tand, betændelse i rodspidsen på en tand, for mange bakterier på tænder og tandkød, som giver smerter fra tandkødet. Eller en visdomstand, der ikke er plads til, eller som har sat sig forkert.

Hvis du oplever smerter i tænder eller tandkød er det en god idé hurtigt at få en tandlægetid, så problemet kan blive afhjulpet. Hos mange tandlæger er det muligt at få en akut tandlægetid, hvis tandproblemerne er presserende som ved for eksempel stærke smerter. Hvis du har tandpine, og du gerne vil hurtigt i kontakt med en god tandlæge, er du altid velkommen til at kontakte Tandklinikken Bodil Diernæs.

Det kan du selv gøre

Hvis du har tandpine, og du ikke umiddelbart har mulighed for at komme til en tandlæge, er der også nogle ting, du selv kan gøre.

Først og fremmest kan du sørge for at dæmpe tandpinen gennem smertestillende. Almindelig håndkøbsmedicin kan være effektiv mod tandsmerter, og det er en god idé hurtigst muligt at få smerterne bekæmpet med smertestillende, fordi smerterne ellers vil kunne sætte sig og blive stærkere og sværere at bekæmpe.

Hvis du har hævet tandkød eller din tand gør ondt, hvis du trykker på den eller tygger med den, er det også muligt at ringe til lægevagten og få en recept på antibiotika. Det kan nemlig skyldes betændelse, som hurtigt skal slås ned med medicin.

Hvis du har tandpine som følge af en knækket tand, kan den skarpe kant på tanden give ekstra gener. Den kan gøre skade på tanden, og her er det muligt at købe et tandkit fra apoteket, som kan hjælpe dig.

Man kan også opleve smerte i tandkødet, efter en tand er blevet fjernet. Smerten kan her opstå, hvis knoglen er blevet blottet, og der ikke har dannet sig en sårskorpe. Det vil oftest være tilfældet, hvis det er en kindtand i underkæben, man har fået fjernet. Her vil det kunne hjælpe at dyppe et stykke gaze i nellikeolie og få det forsigtigt dyppet ned på det sted, hvor tanden før sad. Begge dele kan købes på et apotek. Dette kan dog gøre helingen af såret langsommere, så det er vigtigt kun at gøre det et par gange.

Vigtigt at reagere på tandpinen

Hvis du har tandpine er det dog vigtigt hurtigt at få professionelle øjne på problemet. Hvis du har smerter, er det et tegn på, at noget er galt, og det kan gøre en forskel, om det bliver behandlet hurtigt. Du kan selv sørge for med det samme at smertelindre og hæmme hævelse og andet, men en tandlæge er den bedste til at give den nødvendige behandling og vurdering af dine tænder.

 

 

 

 

Vi glæder os til at betjene dig

Praktisk info

Tandlæge Bodil Diernæs ApS

Vestergade 29
4600 Køge
56 65 07 27

Åbningstider

FormiddagEftermiddag
Mandag8.00-13.0013.30-18.00
Tirsdag8.00-12.3013.00-16.30
Onsdag8.00-13.00LUKKET
Torsdag8.00-12.3013.00-18.00
Fredag8.00-12.3013.00-17.00

Her bor vi