Unge og tandpleje
Flere og flere unge skipper de regelmæssige tandlægebesøg, hvilket er skyld i både fremskredne tandsygdomme og unødvendigt store regninger. Hos Tandlæge Bodil Diernæs giver vi 10% studierabat på frie ydelser og forklarer i dette blogindlæg, hvorfor det ikke kan betale sig at udskyde det uundgåelige.
Unge vælger tandlægen fra
Som ung i Danmark har man adgang til gratis tandlægetjek til den dag man fylder 18 og derved bliver myndig. Tandlægetjekkene udbydes af den kommunale tandpleje, og foretages oftest på den unges skole. Når man er fyldt 18, har man dog selv ansvaret for sin egen tandpleje og skal derfor selv sørge for at vælge tandlæge, bestille tid og betale for eventuelle behandlinger. Og det er her problemet opstår, da mange unge fravælger tandplejen, med ubehagelige følger…
Mange unge, særligt når de er under uddannelse, tænker at de da sagtens kan udskyde tandlægebesøgene, til de har fået fast arbejde. Når man er på SU, kan tandlægebesøget virke som lidt af en udskrivning, særligt hvis man synes, at man da har meget pæne tænder, men sandheden er, at det er langt dyrere at lade være.
Men det kan ikke betale sig
Selvom det i situationen kan synes som om man sparer penge, kan det i det lange løb ende med at blive en endnu større udskrivning, hvis man ikke møder op til de regelmæssige tandlægetjek. Ofte kan tandproblemer ikke ses med det blotte øje, og går man ikke til tandlægen, er der derfor risiko for, at problemer der har ligget og ulmet under overfladen pludselig bryder frem og nødvendiggør en behandling.
Ved regelmæssige tjek har tandlægen mulighed for at opdage problemer i deres spæde begyndelse, så du selv kan sætte ind og forebygge problemet med eksempelvis ekstra god tandbørstning eller brug af tandtråd. Det er et faktum, at regelmæssig tandpleje er langt mere økonomisk for unge, end hvis de udskyder tandplejen indtil problemerne er så store, at de kræver omfattende og dyr behandling i vores tandlægeklinik i Køge.
Vi byder alle unge velkommen
Hos Tandlæge Bodil Diernæs ved vi godt, at økonomien kan være stram, når man er ung, vi har selv været der, men vi ved også, at en behandling for fremskreden tandrodsbetændelse er langt dyrere og langt mere ubehagelig end det halv- til helårlige tjek i vores klinik, hvor vi sikrer os, at alt ser ud som det skal. Så hvad end du kommer fra Køge, Solrød, Stråby Egede eller en anden by på Sjælland, byder vi dig velkommen indenfor til en samtale om din mund- og tandsundhed.
Vil du vide mere om unge og tandpleje, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 56 65 07 27 eller via den kontaktformular, du finder her på siden.